Brev fra korrespondance med ven og kollega, november 2018

Hej ......

Super tak for din feedback. Det har hjulpet virkelig meget på at tydeliggøre det ting jeg går og funderer over. Jeg ved at jeg svinger med store tanker, har nu helt slettet afsnittet med "talen" fra ansøgningen. Måske jeg kan omskrive det og bruge det i udstillingen, kan godt lide tanken om at der indgår en modstandsbevægelse i udstillingen. 

For at tydeliggøre opbyggelighed og vision krævede bare nogle få nye ord i teksten, som understregede at selve udstillingen både er en kritik og en vision. Men personligt så mener jeg at det er politisk! det handler om at forstørre de spor, som lige nu er farligt destruktive og byde ind med en anden verden og værdi. Jeg synes, vi længe har været som tyskerne i tyskland under krigen, dyrket ondskabens banalitet fordi vi ikke kunne kapere andet. Derfor handler kritikken i udstillingen for mig, slet ikke om dekonstruktion men om at tage sløret væk fra øjenene, at turde se på det vi er igang med at gøre ved verden. Jeg benytter latex som metafor for den hinde jeg har beskyttet mig med, for at kunne holde ud at være til.

Mht naturen så har jeg arbejdet på at finde en term, for de cellersystemer som udvikler sig selv. Jeg mener på ingen måde den uberørte natur, jeg synes det er en fordrejet måde at betragte verden og det er et destruktivt argument (dette er ikke møntet på dig, jeg har diskuteret dette før og havner i samme hårdknude). Jeg er natur, kloden er natur, mennesket er en del af kredsløbet, det hele handler om, hvordan vi indgår i dette kredsløb. For mig er det ikke videnskab mod den uskyldige natur, videnskaben er en del af menneskets natur, alt for os er et spørgsmål om hvordan vi vælger at bruge den "natur" vi er og har. Nå nu de stærkeste globale kræfter har gjort grådighed og udsugen som ideologi, i en verden hvor videnskaben tager kvantespring, så må modstandskampen handle om værdier, ideologi og politik med andre ord. Jeg mener ikke klassisk politikstænkning; jeg mener at det er politisk at have en vision, om en anden værdi for væren i verden, end grådighed og for mig knytter dette sig til at forbinde sig med "jorden"/"naturen". Vores videnskab er kommet så langt at de kræfter vi "leger med" kan udrydde kloden på mange forskellige måder, derfor mener jeg at det vigtigste lige nu må være at kæmpe for at fællesskab skal være det primære, omdrejningspunktet (også med "naturen") ikke konkurrence som har et stærkt destruktivt og ulækkert grådigt element tilknyttet.

Ahhh nu blev du viklet ind i en lang tankerække... der kan du se din kommentar fik virkelig sat tanker igang. Tak du.

Hvis du har lyst til at fortsætte korrespondancen så fedt... altså hvis du har nogle tanker og meninger om det jeg rabler af mig..

Kh S