Bekvemmelighedens vej til udryddelse

Kan man købe aflad for sin privilegeredes status. jeg er dømt til evig grim samvittighed fanget i en politisk strategi hvor jeg skal tro at jeg har magt ved hver beslutning jeg tager når jeg handler og lever så jeg går rundt og bruger mig energi på at have dårlig samvittighed for jeg kan ikke gøre det godt nok jeg kan ikke helt se mig selv i spejlet det er som et psykologisk volds-forhold, hvor jeg hele tiden ved at jeg ikke gør det godt nok at jeg ikke er god nok til at købe betænksomt og til at leve betænksomt for der er mange som ikke har indflydelse, rettigheder, land eller mad som har katastrofen fra vores globale nordlige raseren. er jeg fanget i det koloniale og kapitalismens røgslør... hvordan fuck kan jeg leve efter min overbevisning det kræver uhørt opmærksomhed med alle de forhindringer forbrugerhypnosernes labyrinter præsenterer der er sprækker og faldgruber alle vegne jeg forvirres og flakker der ikke så meget overskud til at gennemskue og kæmpe mod de grådige dem der pisser på andre og skaber ubalance og det er svært ikke at træde ved siden af egentlig det jeg vil er at være medskaber og kunne se mig selv i øjenene

jeg mærker muren mod ryggen

fløjl og fimrehår på næsens inderside vinker sørgmodigt