Selv med hænderne over dynen er jeg den farligeste på min vej
- - - -
Ser jeg
gennem lede udstående øjne
ånder jeg
alverdens luft og spyer det ud som svovlskyer
spænder
jeg ben for de fremadskridende krikker
strammer
jeg garnet til daglig og kaster rød maling
er jeg
måske ikke omgængelig
jeg
er
vi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar