Ordene flyder over – alle er ombord – på en måde – der sidder en kniv i min rygrad – væv er fælles og tyndt – de siger at vi har et uoverskueligt problem – de siger det er bedst at være håbefuld – de siger det er bedre at have sjove fremtider i kroppen – de siger vævet nok er stærkt – jeg bløder nok ikke let – eller – de siger vi er særligt opfindsomme og siger at alt ikke kommer til at dø – jeg tror ikke jeg er bange for at dø – de siger at der måske kommer kvælende damp skyer – eller måske bare tørke, varme og oversvømmelse – måske kommer der kulde her, siger de også – mine underben hviler på taburetten det prikker let i højre fod – de siger jeg skal huske jernpillerne – findes der jernpiller i et kollaps – hvor mange slags kollapser kan vi drømme om – hvor mange ønskedrømme kan vi nå på et liv – hvor mange kollapser kan man undgå – de siger vi skal tænke på fællesskaber – jeg tænker meget på fællesskaber – og at dyrke jord – for jeg drømmer at det er godt at kunne dyrke noget mad – hvor mange forskellige fællesskabssamfund kan jeg forestille mig – jeg drømme om kærlighed – helt enkelt