søndag den 5. januar 2014

LidT for KorT og KomPakT -ord og tanker om noget meget, meget OmFaTTenDe



Fordord

Heidegger1 vil fordre en åben tilstand til alt i tænkning ud af forudfangende former, stille spørgsmål ved formens væren for ikke at fiksere som et værende.
Åbenhed er også den tilstand de afdankede i klubben fordre, for at skabe mulighed for forandring i det gamle sind, de fastlagte baner, kræver det at åbne sit tilvoksede væsen.
Jeg vil ikke fanges i kulturens snerrende lænker, jeg insisterer på uforudsigeligheden som det bærende, det som bryder vores fastsatte forestilling, og som Arendt2 har tænkt sig frem til, feltet hvor friheden hviler i handlingen, den uforudsigelige, uoverskuelige, uomvendelige handling, det som åbner for os, der er menneskets frihed.
Den vil aldrig findes i faste diskurser, syntakser, kulturer eller strukturer. De dele skal vel bare til for at opholde den daglige gang i livet med sig selv og mellem hinanden. Men det er tyranniske elementer idet øjeblik de bliver ophævet til gud eller lov, de lukker sig om os og indskrænker verden, binder hinanden og lukker for store H's væren. Fordi vi holder op med at lytte, vi vil kun bekræftes, vi higer efter denne bekræftelse i frygt, tænk hvis vi ikke har ret. Det er vigtigt at blive inden for formlen, ellers er der ingen der bekræfter tanken, og så er den måske irrelevant!!! Sådan holder vi hinanden fast i ufrihed i stedet til at fordre en brydning. Tænk hvis det vil resultere i en katastrofe, store H var nazist!!! Vi kan alle være potentielle nazister hvis vi glemmer at hovedformålet med ”det fælles” er alles trivsel, frihed og lige rettigheder.
Men skal vi ikke tænke fordi vi er bange for hvad vi vil komme frem til?
Er vi så utrygge, at vi mener sandhed er farlig?
Er søgen efter sandhed, forstået som store H's definition som en lytten til væren, så farligt at vi må begrænse opfordringen?
Er det kun for de få at komme med påstande, de få som er kommet igennem nåleøjet, de uddannede tænkere, de udråbte teoretikere, dem som ikke behøves at bakke deres argumenter op baseret på andre teoretikere. Alle andre skal holde formen og bevare ærbødigheden, på det bestemteste undgå at påstå noget og fortrinsvis holde sig til at flette de allerede definerede sandheder – rigtigheder. En fantastisk øvelse i uselvstændig tankeunddragelse.
Jeg synes den største åbning til reflektion til stadighed er ”barnet” der konstaterer 'han har jo ikke noget på', selv om at det i vor tid ofte kan synes at teoriernes vævere bliver anset for oraklerne.

'I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig. Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.'3


Kap. 1 

Det er nemt at sidde her i min seng og harcelere over verdens idioti, det er for nemt, så jeg vil hermed opfordre mig selv til at udrede de tanker som ligger til grund for denne foragt. Og her indtræder problemet straks, for det er jo lynende svært at udrede hvad der foregår mellem sådan to ører.
Den tanke jeg pt kredser mest om, er det jeg kalder metafysikkens herrementalitet, den vestlige verdens menneskeherredømme, og hvilken filosofi/mentalitet den afstedkommer.
Den vestlige verden opfatter mennesket, som noget særligere end alt andet organisk i verden (jeg skal ikke gøre mig klog på hvilke andre kulturer praktiserer denne tilgang til verden omkring os). Uden dermed at indse, hvordan alt i verden er noget radikalt andet end os mennesker. En elefant eller en amøbe har radikalt andre færdigheder og bevæggrunde, end vi med vores menneskebevidsthed kan sætte os ind i.
Mennesket har i deres selvfedme besluttet at fordi vi er den mest intelligente organisme, ved at vi har selvbevidsthed og kan skabe nyt. Derfor har vi fri råderet til at herske over og beherske resten at verden.
Den forudsætning er der to problemer ved. Det første problem er, at vi sætter en meget indskrænket definition af, hvad det vil sige at tænke og være. Derved værdisætter vi vores fordele, som vigtigere fordele, frem for f.eks. fugles fordele ved at kunne indgå i formationer og have en form for fællesbevidsthed.
Jeg skal ikke kunne sige hvilke evner er de vigtigste og det er heller ikke mit ærinde. I stedet er det at fremhæve det ucharmerende, ved vores(msk4) måde at værdisætte vores egne fordele, som de vigtigste. Så vigtige at vi kan retfærdiggøre at herske over (og hærge) alt andet organisk liv på planeten.
Det andet problem i dette er, at vi derved værdisætter egenskaber (på trods af at vi aldrig vil kunne komme ud af vores egne egenskaber og over i en hvilken som helst andens organismes egenskaber bare et sekund, vil det sige at vi kun kan værdisætte dem ved at observere..), som overlegne andre egenskaber.
Hvis man skal følge kongstanken bag det at msk hersker, så er det vel at dem der er mere kloge må herske over og udnytte dem som er mindre kloge... uagtet at de mest destruktive på jordkloden er msk.
Vi har igennem 2000 år i de vestlige kulturer lavet en rangorden, hvor vi placerer mennesket i toppen. Men hele problemet ved denne manøvre er, at man så har fastlagt nogle værdier, nemlig menneskets væren som vigtigere end resten af biologien væren. Derved indskriver man en overlegenhedstanke som grundelement i tilgangen til at tænke. Msk vil aldrig kunne vide hvad det vil sige ikke at være msk, og derfor er denne bedømmelse af msk's bevidsthed, som havende forrang for alt andet, i sin grundstamme en værdisætning baseret på et ignorant grundlag.
Når msk går ind i verden med denne indstilling, så lægger vi som grundlag i hele vores civilisation en herrementalitet. Denne mentalitet tager vi med os hele vejen fra antikken og kristendommen oprindelse frem til i dag. Man kan se, på samme måde som vores tekniske/logiske måde at reflektere på som store H pointerer fordærver tænkningen til et simpelt logisk-ulogisk, og derved opbygger forsimplet rigtighed i stedet for at lade sandheden være noget som kommer til syne, så fordærves msk ved sin overlegenhedstænkning, ved at indsætte et værdisystem hvor den menneskelige bevidsthed ligger på toppen. Fordærvelsen sker ved at vi accepterer sådan et hierarkisk system som vores grundlæggende tilgang til væren i verden. Derved kan vi ikke efterfølgende opbygge et system med gensidig respekt, eftersom det bygger på en grundlæggende ide om dem (dyre- og planteriget) og os (msk).


Kap. 2
Skal delfiner også beskyttes af menneskerettighederne??????

H skriver at hans tænkning kun forholder sig til mennesket, men kan man det? Bliver man ikke også nød til at se på hvordan mennesket opfatter det omring sig, som også er levende. Einstein har en fin pointe når han udtaler at alle er geniale i deres eget element også dyr. Fordi der i den pointe implicit ligger at vi msk ikke nogensinde vil evne at forstå andre end os selv. Hvilket i sig selv heller ikke er for nemt, for man kan aldrig betragte sig selv. Vi har en indsigt i egne evner, men kan ikke se os selv udefra. Omvendt er det med alle andre arter, dem kan vi kun betragte udefra, men vil aldrig få erfaringsbaseret indsigt i hvordan artens evner fungere.
H kritiserer det han kalder metafysikken, for at tage udgangspunkt i animal rationale. Det bevirke at vi ser på msk på en bestemt måde nemlig homo animale, men det viser kun et blik på msk, han mener vi skal se på msk som homo humanitas.
Det som H kritiserer er altså at vi har benyttet et bestemt blik eller udgangspunkt og opbygget filosofier om msk og msk's væren ud fra det, nemlig animal rationale, en vinkel som er baseret på nytteværdi af msk's væren, en 'teknisk' (techne) tilgang vil menneskeværen, og derfor skabt et meget begrænset tænkningsgrundlag. Han mener homo humanitas, skal være msk's udgangspunk når vi tænker over msk's position i verden og dets væren.
Jeg mener begge perspektiver fjerner mennesket fra dets organiske omverden, hvilket resultere i at filosofien bygger på et omnipotent afsæt. Og på samme måde som det omnipotente barn, der begår sig i verden, som om verden var til for den, så har vi i århundreder filosoferet ud fra at verden er til for os.
Men hvis man lige går lidt rundt om den tanke omkring animal rationale, og tænker over hvilket blik det byder at msk ser sig selv som et forhøjet dyr, eller at verden er til for os.
Det har medført at man ser på dem i forhold til msk og ikke som værende sig i sig. Dette er ikke skrevet for at forsvare dyr, men det er interessant fordi det fortæller om et omnipotent korstog 'ind i verden' som msk bedriver, ud fra den forudsætning at vi er de mest intelligent her på jorden.
Vi begår os i 'den fælles verden', som ignorante fyrster. Argumentet bag denne brovtende adfærd er at vi er de mest intelligente, de eneste som har en udviklet selvbevidsthed, et veludviklet sprog og en fantasi til at skabe verdenener, ikke bare være i den udstukkede verden.
Men fordi vi har større evner end de 'mindrestående' racer, giver det og så os fripas til at udnytte? Hvad nu hvis der kom et rumskib læsset med en for os meget overlegen livsform? Ville de så naturligt skulle have lov til at underlægge sig os, som vi underlægger og naturen?
Alt det handler ikke om forsvar for dyr eller om tro på liv i universet, det handler om at belyse hvordan vi som msk betragter os selv i forhold til verden, hvordan vores væren er flydt ud og holdt op med at forholde sig til resten af verden som noget der er til. Resten af verden er noget som er til, ikke noget som er.
”Verden” er et begreb vi har besluttet os for og defineret. Det er vores hjemmebryggede forklaring, fordi vi er dem som besidder skaberevnen, er det os der definerer verden. Men i pricippet svarer det til NN som konstaterer at han/hun er den mest vigtige i sit liv, og overser tillægget at livet (og verden) NN indgår i, er hvad andre gør det til.
Nu er det igen ikke for at opstille en moraliserende formel for den korrekte selv-, verdensforståelse. Formålet er at se på hvad som fordrer 'den fælles verden' og hvad som nedbryder.
Først vil jeg lige uddybe hvad jeg mener med 'den fælles verden'. Vi kan ikke se bort fra at der er en helhed, dette er på ingen måde en harmonisk helhed, det bliver den aldrig, for det er ikke verdens opgave at være eller blive perfekt.
Vi kan heller ikke se bort fra at vi indgår i denne helhed, at jorden nærmest virker som en organisme og at vi alle er en del af denne organisme. Nu har jeg aldrig været en celle, så jeg aner ikke om en enkelt celle i min krop har sin egen bevidsthed, men jeg ved at kroppen fungere som et helt system, bestående af en hel masse dele som arbejder sammen, uden det samarbejde ville kroppen ikke hænge sammen og ikke kunne leve videre.
Vi som msk (som alt levende i øvrigt) fødes ind i denne verden, det kan vi ikke undslå os. Verden er der før vi kommer og den forbliver efter vi er væk. Alt hvad vi gør i løbet af et liv, gør vi 'inde i verden'. Vi kan altså ikke undgå at være i 'den fælles verden'. Denne verden er ikke min og den er heller ikke kun menneskenes, det er en fælles verden.
Det er længe siden at vi på vores del af kloden besluttede, at slaveri og undertrykkelse var af det onde, at alle msk var lige, dvs. lige værdige. Det har taget generationer at effektuere dette, så selv handikappede havde samme rettigheder som andre msk og det er på ingen måde et færdigt projekt.
Det er selvfølgelig et meget vigtigt skridt for menneskenes indbyrdes trivsel og ligeværdighed. Men når vi opstiller en model som koncentrerere sig om at alle msk er lige værdige, så siger vi desværre samtidig at alt andet ikke er det. Og hvad betyder det? Hvilke konsekvenser har det over tid på vores væren i verden? Det er jo ingen tvivl om at tidligere tiders msk var tættere på naturen, bl.a. fordi udvindelserne af naturen ikke var blevet sat i system og overtaget af maskiner og storproduktion.
Derfor kan det have medvirket til at det msk som så indædt kæmpede for lige værdighed, overså at det så samtidig ville betyde en mer-ret for msk til at herske over alt andet i verden. Måske de overså, hvad det kunne føre med sig? måske de slet ikke havde fantasi til at forestille sig, hvad msk kunne finde på at opfinde for sin egen magelighed, livstrivsel og fortrinsretsskyld.
Man kan indvende mange gode ting mod denne msk-blasfeminske tale, og det er rigtigt at oplysningen havde et væld af fantastiske indsigter. At det har skabt bedre forhold generelt for millioner af msk, og ikke mindst at jeg selv har nydt godt af fordums kampe for rettigheder og lighed. Men det betyder jo ikke at man ikke skal se på de små sprækker, som var i den oprindelige tanke, og som stille og roligt for lov til at udvide sig når noget bliver en vedtaget 'sandhed'. Faktisk er det jo altid interessant at se på sprækkerne i de fasttømrede 'sandheder' for de viser hvad vi har overset, de antyder alle de sandheder vi ikke kigger efter.



Kap 3
….og hvis man har opnået magt, så skal man hensynsløst til alt andet liv, udnytte det.......

Altså den lille sprække i lige-værdigheds tanken fra oplysningen er vokset og er ved at rive hul i verden som vi kender den.
Hvad er det så denne tanke består af, som er så destruktivt at det kan rive hul i verden, i den for flertallet (i vesten) rigtig gode samfundsmodel, som er udviklet på baggrund af oplysningens grundtanke. Problemet ligge i at vi opfører os som omnipotente børn i forhold til den verden som omgiver os.
I naturen bliver der jo slået ihjel hele tiden, hvad er forskellen? Er der forskel på motivet bag???
Det er ikke fordi vi ikke må slå ihjel, for havde vi ikke gjort det så havde vi aldrig overlevet, lige som løven ikke kan overleve uden at slå ihjel, men det er måden vi anser det omkring os. Jeg plejer at citere spiderman eller måske er det x-men with great powers comes great responsibility.
Hvorfor er det relevant i dette tilfælde. Fordi hvis man ikke indser sin egen kraft, så kan man komme til at kvase det man vil kæle for.
Der er altså indtil videre to forhold det ene: At det er vores større bevidsthed og intellegens der gør at vi kan bestemme over resten af verden, vil medføre at i det tilfælde der kommer en alien, som er af en højere bevidsthed og intelligens, vil det være naturligt at underlægge sig, ligesom vi underlægger de underordnede dyr/organismer (og nogle menneske racer)? Vi har derved opstillet en sparsom og ignorant definition af hvad liv, værdi og erkendelse er. Livsprocessen er rig og finurlig, pludselig kan værdierne ændre sig, og derefter er det en anden der er stærk. Der er ikke noget særlig opbyggeligt, skabende ved at tryne andre for at hæve sin egen velfærd.
Denne model bygger på at den som er 'stærkest' (ikke nødvendigvis forstået som fysisk), kan underordne alt lavere stående så længe det ikke er 'a fellow man'.
Det andet og meget vigtigere forhold er: Hvilken konsekvens har det for vores forhold til os selv og vores værende, når vi antager, at fordi man kun forstå sig selv og sin art, behøver man ikke respektere dem/det man ikke kan forstå. Hvis vi skulle overføre det forholdningsafsæt til køn, racer eller religion, så tydeliggøres den herskermentalitet som ligger til grund for antagelsen.
I den kapitalistiske og vækst baserede samfundsmodel, bliver den omkringliggende verden til ressourcer, som mennesket frit har råderet over. Vi opfører os som ignorante herskere over den organiske verden, herskere i total benægtelse om vores egen position. På samme måde som patriakken i et patrikalsk system, ville benægte at han havde en særlig magt og herskede over andre.
Men igen så skriver jeg ikke alt dette for at redde verden eller fordi jeg elsker dyr. Jeg funderer bare over om det ændre den måde man handler på, hvilket afsæt man har. Hvis man går ind i verden med en naturlig tillært respekt for sine omgivelser eller om man går ind i verden med en selvfølgelig attitude om at verden er til for en selv.
Jeg mener helt bestemt at der er ikke noget særlig opbyggeligt og skabende, ved at tryne andre for at hæve sin egen velfærd. Og jeg mener at det destruktive ligger allermest i min og den vestligeverdens menneskeforståelse, som overlegent alt andet organisk liv. Det ligger i en indre grundantagelse af sig selv som hersker over verden.


1 H for Martin Heidegger
2 Hannah Arendt
3 H.C. Andersen – Kejserens nye klæder
4 Mennesket

Ingen kommentarer:

Send en kommentar